Europaforum
Generalforsamling 2020
Referat af generalforsamling i Europaforum 21. juni 2020
Fremmødte: Rasmus, Ceyhan, Finn, William.
1. Valg af dirigent. William er valgt.
2. Valg af referent. Rasmus er valgt.
3. Den ansvarshavende redaktørs (Rasmus’) beretning for det forløbne år.
I det seneste år har vi især eksperimenteret med podcasting. Vi har lavet et udmærket koncept med EP-kandidater, der drøfter EU-politik i podcasten Vindmåleren. Den har skiftevis haft William og Finn som værter. Gæsterne har især været EP-kandidaterne Lasse (Kons.) og Mathias (RV) og en enkelt gang Pavia (Alt.). I efteråret fik vi fat i to nye og entusiastiske interviewere via frivilligjob.dk. Desværre forsvandt de hurtigt igen, da den ene kort tid efter fik en alvorlig benskade og den anden skulle sælge juletræer. Frivillig arbejdskraft kan være meget flygtig, hvis de frivillige ikke i forvejen er en del af vores sociale netværk. Hvis vi skal lave et større podcastprojekt, bør vi derfor i højere grad benytte os af fundraising, så vi kan betale løn til deltagerne.
I december planlagde vi en ekstra podcast om det europæiske folkemøde i Mariager. Vi nåede at optage og udgive en enkelt episode, men har senere skrinlagt ideen. Der er opstået forvirring om, hvor og hvorvidt folkemødet skal afholdes, og vi har ikke længere en kontaktperson i Mariagerfjord.
Ellers har hele redaktionen gjort en stor indsats – tak for det!
Vi har ca. 5 timers podcast liggende (7 episoder). I næste uge udgiver vi en episode med Lasse og Mathias om økonomisk genopretning i EU. De mødes igen til efteråret og laver endnu en episode, hvor de følger op på emnet.
4. Den økonomiansvarlige (Finn) fremlægger revideret regnskab og budget for det kommende år.
Indtægter og udgifter er stadig beskedne. Vi har 800 kr. stående på kontoen lige nu. Den største post er udgifter til banken som følge af hvidvaskningskontrol. Vi betaler for domænet hvert år og for hjemmesiden hvert tredje år, derfor fremgår den ikke af 2019-regnskabet. Det blev drøftet, om vi helt skulle udelade kontoen, før vi får fundraiset penge. Det vil dog give problemer, da mange fonde kræver, at vi i forvejen har en konto.
Vi skal i øvrigt sende information til Frørup Andelskasse om vores sygesikringsbeviser og pas/kørekort samt et underskrevet referat fra generalforsamlingen. Det kan vi passende gøre i august.
5. Afstemning om det reviderede regnskab.
Alle godkender det.
6. Fastlæggelse af størrelse på sponsorat.
William foreslår at sætte det op til 200 kr. pga. de nye udgifter til banken. De fremmødte vedtager dette.
7. Bestyrelsesformandens beretning for det forløbne år. (udgår, da vi ikke har en sådan)
8. Valg af
a. ansvarshavende redaktør – Rasmus genopstiller og er valgt.
b. redaktører med ansvar for særlige emner og/eller opgaver – ingen p.t.
c. bestyrelsesformand – Finn er valgt.
d. økonomiansvarlig – Finn genopstiller og er valgt.
e. et tredje bestyrelsesmedlem og evt. suppleanter – Ceyhan og William er valgt som de to andre bestyrelsesmedlemmer. Der er ingen suppleanter.
f. revisor og evt. suppleant – William er valgt som revisor, Ceyhan som revisorsuppleant.
9. Forslag til podcastserier på Europaforum inkl. foreløbigt budgetforslag.
Der er opbakning til, at Rasmus går i gang med at fundraise efter sommerferien. Forinden sender han en opdateret projektbeskrivelse og et budget til resten af redaktionen. Rasmus regner med at søge om ca. en million kr. med mulighed for nedskalering, hvis der kommer færre penge ind. Pengene vil bl.a. gå til lokaleleje, Rasmus som redaktør/tovholder, en bogholder og en række studentermedarbejdere. Episoderne af podcasten bliver fordelt på flere programmer, så vi både har Vindmåleren om Europa-Parlamentet, andre programmer til interviews med NGO’er og lobbyister og et særskilt program med liveoptagelser fra eksterne debatmøder. Det er nok realistisk med en frekvens på 1 podcast pr. uge over en periode på 2 år (100 episoder i alt). Uanset hvad fortsætter vi med at udgive Vindmåleren på frivillig basis.
Rasmus har i øvrigt besøgt lydstudiet Akuja i Bolbro. Det ser lovende ud. De tager 350 kr. + moms i timen for at bruge lydisolerede lokaler med sofaarrangementer, mikrofoner og mixerpulte.
Ceyhan foreslår, at vi søger om penge til dækning af specifikke emner, såsom EU’s udviklingspolitik. Betyder coronakrisen, at EU’s hjælp til Fillippinerne, Indien eller Bangladesh svækkes? Rasmus: Det vil være OK, at vi laver en liste med forslag til emner og føjer den til projektbeskrivelsen, men det er også vigtigt, at de deltagende selv er med til at udforme episoderne. William: Vi er nødt til at trække på den viden, vores gæster har i forvejen. Intervieweren behøver ikke at være journalist men skal blot stille de spørgsmål, der får gæsterne til at fortælle om det, de kender til.
Rasmus anbefaler, at vi får fat i flere eksperter til vores podcasts, da de kan sikre vidensniveauet. Ceyhan: Skal vi satse på eksperter eller på selv at få mere viden – og er der eksperter nok derude til at dække emnerne? Rasmus mener ja; vi har i forvejen et stort kompetencekatalog med lister over personer.
Ceyhan anbefaler, at vi har flere kanaler, vi kan bruge i Europaforum. Både podcast, artikler og online (og et trykt) magasin er vigtigt.
10. Forslag til online magasin med udgangspunkt i et evt. kommende europæisk folkemøde.
Magasinet skal bruge de visuelle aspekter af et folkemøde til at lave EU-formidling. Imidlertid er vores projektbeskrivelse lavet på et tidspunkt, hvor der gik rygter om, at det europæiske folkemøde måske ville flytte til Svendborg og hvor vi havde en direkte kontakt til en af initiativtagerne. Det mest sandsynlige er nu, at folkemødet finder sted i Mariager 2022, selvom vi først ved det med sikkerhed i august. Rasmus foreslår, at fundraising til et magasin udskydes til senere.
De fremmødte godkender dette.
11. Forslag til samarbejdsaftale mellem Europaforum og EU Inside.
Ceyhan vil gerne bruge Europaforums konto til at fundraise til et trykt blad. Finn og William vurderer, at der findes undervisere, der gerne vil bruge et gratis blad i klassesæt til undervisning. Fundraisingen foretages af Ceyhan. Rasmus vil hellere fundraise til elektroniske medier, der ikke kræver ekstra penge til tryk og distribution.
Der er stemning for at underskrive den rundsendte samarbejdsaftale mellem Europaforum og EU Inside. Som følge af printerproblemer vil dette dog først ske, når vi mødes i august.
12. Overvejelser om vores valgprogramprojekt, som har været sat på pause i det seneste år.
Rasmus foreslår, at vi på et senere tidspunkt kontakter Europa-Parlamentet og hører, om de vil være med til at udgive vores test-dig-selv-program. Hvis de vil det, kan vi fundraise til at realisere programmet. Vi har foreløbig aftalt med IT-virksomheden, at projektet lige nu er sat på stand-by på ubestemt tid.
De fremmødte godkender dette.
13. Drøftelse af foreningens fremtidige virksomhed, inkl. forenkling af vedtægter.
Det er besværligt både at have en redaktion og en bestyrelse. Vedtægterne kan med fordel forenkles, så vi nøjes med at have en redaktion og en regel om, at den økonomiansvarlige ikke selv kan få del i de penge, vi fundraiser.
Rasmus sender et forslag til vedtægtsændringer i løbet af sommeren. Det kan så fremsættes til næste generalforsamling, medmindre vi får penge inden da. Hvis det sker, holder vi en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi ændrer vedtægterne. Ved samme lejlighed vil Finn gerne overdrage posten som økonomiansvarlig til William.
Det vil som altid være godt med flere betalende medlemmer af redaktionen.
14. Eventuelt.
Vi ses igen på Langeland den 22.-23. august ved det årlige træf i Europabevægelsen Fyn.