Europaforum
Stillstand- og skraldenøgleklausuler
Forhandlerne lægger op til at inkludere klausuler i TTIP, som skal sikre imod diskrimation, når serviceydelser bliver overladt til private virksomheder, som led i en privatisering eller udlicitering. Disse serviceydelser må ikke kunne reserveres til lokale virksomheder men skal tilbydes til alle interesserede virksomheder i EU og USA.
Kritikere mener, at klausulerne (med vilje eller utilsigtet) vil fastlåse enhver fremtidig privatisering, der måtte finde sted. Ifølge dem vil klausulerne ulovliggøre den genkommunalisering af energiforsyning, som i disse år vinder opbakning i en række lokalområder i Tyskland. I Storbritannien har en række politikere fra Labour og siden UKIP hævdet, at en konservativ privatisering af sundhedsvæsenet ikke vil kunne rulles tilbage senere, som følge af klausulerne i TTIP.
Kritikken handler ikke om, at TTIP tvinger regeringer til at liberalisere bestemte serviceydelser, men om at klausulerne angiveligt vil forhindre senere regeringer i at overtage serviceydelserne igen, når de først er blevet liberaliseret.
Europa-Kommissionen har dog erklæret, at formålet med klausulerne udelukkende er at sikre imod diskrimination af udenlandske virksomheder, og at den færdige aftale ikke vil svække regeringernes mulighed for at bringe privatiserede ydelser tilbage under offentlig kontrol.
Sideløbende med kritikken af klausulerne findes en kritik af, at TTIP lægger op til at lave en negativliste over sektorer, hvor klausulerne ikke skal gælde. F.eks. kan sundhedsvæsen eller andre offentlige serviceydelser skrives ind som områder, hvor klausulerne ikke gælder. Det betyder dog samtidig, at alt, som ikke direkte er nævnt, falder ind under klausulerne, hvilket kan give problemer i forhold til fremtidige politiske beslutninger.
Et helt tredje spørgsmål er, hvordan vi kan sikre en klar skelnen mellem offentligt og privat. Dette har tidligere givet anledning til en debat om, hvorvidt selvejende uddannelsesinstitutioner var det ene eller det andet. Imidlertid er dette problem nu løst med tilstrækkeligt præcise definitioner.
En skraldenøgleklausul indgår også i den kommende TiSA-aftale og er her blevet udsat for lignende kritik.
Billede: Sunfrog1, https://www.flickr.com/photos/sunfrog1/307110936/ via VisualHunt, https://visualhunt.com/
Kritikere mener, at klausulerne (med vilje eller utilsigtet) vil fastlåse enhver fremtidig privatisering, der måtte finde sted. Ifølge dem vil klausulerne ulovliggøre den genkommunalisering af energiforsyning, som i disse år vinder opbakning i en række lokalområder i Tyskland. I Storbritannien har en række politikere fra Labour og siden UKIP hævdet, at en konservativ privatisering af sundhedsvæsenet ikke vil kunne rulles tilbage senere, som følge af klausulerne i TTIP.
Kritikken handler ikke om, at TTIP tvinger regeringer til at liberalisere bestemte serviceydelser, men om at klausulerne angiveligt vil forhindre senere regeringer i at overtage serviceydelserne igen, når de først er blevet liberaliseret.
Europa-Kommissionen har dog erklæret, at formålet med klausulerne udelukkende er at sikre imod diskrimination af udenlandske virksomheder, og at den færdige aftale ikke vil svække regeringernes mulighed for at bringe privatiserede ydelser tilbage under offentlig kontrol.
Sideløbende med kritikken af klausulerne findes en kritik af, at TTIP lægger op til at lave en negativliste over sektorer, hvor klausulerne ikke skal gælde. F.eks. kan sundhedsvæsen eller andre offentlige serviceydelser skrives ind som områder, hvor klausulerne ikke gælder. Det betyder dog samtidig, at alt, som ikke direkte er nævnt, falder ind under klausulerne, hvilket kan give problemer i forhold til fremtidige politiske beslutninger.
Et helt tredje spørgsmål er, hvordan vi kan sikre en klar skelnen mellem offentligt og privat. Dette har tidligere givet anledning til en debat om, hvorvidt selvejende uddannelsesinstitutioner var det ene eller det andet. Imidlertid er dette problem nu løst med tilstrækkeligt præcise definitioner.
En skraldenøgleklausul indgår også i den kommende TiSA-aftale og er her blevet udsat for lignende kritik.
Billede: Sunfrog1, https://www.flickr.com/photos/sunfrog1/307110936/ via VisualHunt, https://visualhunt.com/