Europaforum

1 minute reading time (216 words)

Sundhedspolitik i EU

Sundhedpolitik

Lyt til "Episode 24: Sundhedspolitik i EU" på Spreaker.

Vi har dedikeret denne episode til vores tidligere huskomponist, Rasmus Jørgensen, som desværre døde af kræft i 2022 i en alder af kun 46 år.

Denne gang ser vi nærmere på sundhedspolitik i EU. Det er et emne, som traditionelt ikke har fyldt meget i samarbejdet men som ser ud til at få større betydning i fremtiden.

Vi får besøg af to eksperter – Rasmus Egmont Foss fra Tænketanken Europa og socialdemokraten Marianne Vind fra Europa-Parlamentet.

Rasmus Foss vil fortælle om EU's håndtering af coronakrisen. Han har været med til at skrive rapporten The EU's Pandemic Response (2023).

Marianne Vind vil fortælle om sit og parlamentets arbejde med EU's strategi for at forebygge og bekæmpe kræft: Europe's Beating Cancer Plan (2021).

Eksemplerne corona og kræft viser, hvordan den sundhedspolitiske beslutningsproces fungerer meget forskelligt, alt efter om vi står med en uventet krisesituation eller med et velkendt og vedvarende sundhedsproblem. Der er dog et enkelt overlap mellem de to emner: Vacciner er vigtige, både når det handler om at håndtere epidemier og bekæmpe kræft.

Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen. William Hansen er også dagens vært.

Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.

Pas godt på jer selv og jeres helbred!

 

Europaforum

Vi er en EU-politisk podcast-, blog- og debatside med fokus på, hvordan DU kan få indflydelse på det politiske system.

Demokrati

Europaforum arbejder for en offentlig debat om EU-politik, der er baseret på, at EU er en integreret del af det danske demokrati og derfor en naturlig kampplads for forskellige politiske holdninger.

Fra arkivet: EP2024

Genhør vores debatter fra Europa-Parlamentsvalget 2024 – med 16 veloplagte kandidater fra alle 11 opstillede partier.