Globale standarder

Hvis TTIP vedtages, bliver det muligvis lettere at få Kina, Indien, Brasilien etc. til at tilpasse sig de nye fælles standarder, som derved bliver ”guldstandard” på verdensplan. Det kan være til gavn for miljø og forbrugersikkerhed globalt. Hvis TTIP ikke vedtages, vil de nævnte tredjeverdenslande producere efter to forskellige standarder, alt efter om de eksporterer til EU eller USA.

Hvis aftalen skal fungere som løftestang for miljø og forbrugersikkerhed, forudsætter det dog dels, at disse emner kommer til at indgå i den færdige aftale, og dels at forhandlerne når til enighed om fælles høje niveauer og ikke det modsatte. Den store uenighed mellem parterne og den (i nogle lande og organisationer) udbredte frygt for at TTIP vil føre til sænkede standarder kan i sidste ende føre til, at en række følsomme emner bliver udeladt af den færdige aftale.

Et argument imod værdien af TTIP som ”løftestang” er, at det er uklart, hvor stor forskellen fra i dag vil være i praksis. En guldstandard må virke således, at de enkelte lande udenfor aftalen føler sig mere motiverede til at overtage standarden, hvis den er gældende eller gensidigt accepteret i både EU og USA. Men hvis tredjelandene i forvejen er villige til at overtage deres eksportpartneres standarder, skulle man tro, at det også gjaldt i forhold til EU eller USA, uanset om TTIP eksisterer eller ej.

EU’s Indre Marked er et godt eksempel på, at det er muligt at etablere et internationalt marked med harmoniserede standarder og samtidig styrke miljø- og forbrugerbeskyttelsen. Dette er dog sket samtidig med, at Europa-Parlamentet har fået indflydelse på den fælles lovgivning på disse områder.

Billede: Public Domain via Pexels, https://www.pexels.com/