Lukkede forhandlinger

Europa-Kommissionens forhandlingsmandat fra Rådet var hemmeligt i begyndelsen af forhandlingerne, men er siden blevet offentliggjort. TTIP-forhandlingerne finder sted i runder med hver deres tema, som er fuldt tilgængeligt for offentligheden. Selve forhandlingerne og konklusionen på hver runde er dog hemmelige.

Efter kritik fra bl.a. ALDE i Europa-Parlamentet har parlamentsmedlemmer i slutningen af 2014 fået adgang til dokumenter om TTIP-forhandlingerne i særlige læserum, hvor de ikke må fotografere eller tage elektroniske noter. Andre borgere har ingen adgang til disse dokumenter, kun oplæg og nyheder fra Kommissionen om de aktuelle forhandlingsrunder. Generelt er TTIP-forhandlingerne dog gradvist gjort mere åbne, i modsætning til ”normale” forhandlinger om lignende aftaler. Dette har fjernet en del af den tidligere kritik men den er stadig udbredt, især blandt de mere stålsatte TTIP-modstandere.

Medlemmer af den amerikanske kongres har ikke samme adgang til forhandlingsprocessen undervejs. Den amerikanske forhandlingsposition er dog blevet lækket af Greenpeace i 2016.

Nogle tilhængere af TTIP gør meget ud af, at forhandlingerne om denne aftale er de mest åbne nogensinde i forbindelse med en handelsaftale. Dette siger dog ikke ret meget. Lukketheden i processen er ikke noget særsyn eller et forsøg på at dække over urent trav men en normal fremgangsmåde, når stater forhandler om bilaterale aftaler. Det gør, at forhandlerne har lettere ved at manøvrere, men alle andre får samtidig sværere ved at følge med. Lukketheden giver rig lejlighed for modstandere af TTIP (og lignende aftaler) til at hævde hvad som helst; det kan i sagens natur kun modsiges men ikke modbevises, så længe den færdige aftale ikke er klar og de enkelte afsnit ikke offentligt tilgængelige.

Inddragelse af virksomheder og tredjelande

En række NGO'er har kritiseret processen for at favorisere virksomheder på bekostning af NGO'er, idet Europa-Kommissionen angiveligt har inddraget virksomhedernes repræsentanter i langt højere grad.

Forhandlingsprocessen er desuden blevet kritiseret for ikke at inddrage de tredjelande, som bliver påvirket direkte af TTIP, som følge af deres tætte økonomiske tilknytning til og aftaler med EU og USA. Det drejer sig om Tyrkiet (i forhold til EU), Canada og Mexico (i forhold til USA via NAFTA). Hvis TTIP vedtages, bliver Canada og Mexico indirekte nødt til at åbne deres markeder for europæiske produkter på samme vilkår som USA, mens Tyrkiet indirekte bliver nødt til at åbne sit marked for amerikanske produkter på samme vilkår som EU.

Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/