Europaforum

Øget beskæftigelse

Øget beskæftigelse
Der er stor variation i forudsigelserne. CEPR-rapporten vurderer, at en ambitiøs TTIP-aftale vil give stigende lønninger eller øget beskæftigelse, der svarer til 400.000 nye jobs.

Det meget optimistiske studie fra Bertelsmann Foundation vurderer, at arbejdsløsheden vil blive sænket med nogle få promille ved en aftale, der kun fjerner toldsatserne, men at den vil blive sænket med tæt på et helt procentpoint i et scenario med kraftig liberalisering af markederne. Det svarer til ca. 2 millioner nye jobs i OECD, hvoraf over en million vil være i USA og resten i EU. Bertelsmann-studiet forventer, at de største økonomiske gevinster og det største fald i arbejdsløsheden vil finde sted i Storbritannien, pga. sproget og landets traditionelle tilknytning til USA.

De nævnte studier bygger dog på generelle ligevægtsmodeller, dvs. de tager ikke højde for den konjunkturarbejdsløshed, som er udbredt i mange lande. I stedet antager studierne, at arbejdsløshed kun er et midlertidigt fænomen, der forsvinder på længere sigt som følge af lavere lønninger eller andre faktorer, der øger efterspørgslen på arbejdskraft. En udbredt kritik af studierne er derfor, at de pr. definition er uegnede til at forudsige, hvilken virkning handelsaftaler har på beskæftigelsen.

Capaldo-studiet vurderer i modsætning til de øvrige studier, at TTIP alt andet lige vil føre til færre jobs. Dette studie tager højde for konjunkturarbejdsløsheden, men har til gengæld andre svagheder, som ifølge dets kritikere betyder, at det undervurderer de positive virkninger, TTIP kan få for beskæftigelsen.

Erfaringer fra andre handelsområder

Der er meget delte meninger om frihandelsaftalen NAFTA mellem USA, Canada og Mexico og aftalens betydning for Nordamerikas økonomi og beskæftigelse. Nogle mener, at den har ført til skabelsen af et stort antal nye jobs, andre at den har ført til et betydeligt jobtab og atter andre, at effekterne har været marginale.

Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/
Styrket økonomi
Globale standarder

Europaforum

Vi er en EU-politisk podcast-, blog- og debatside med fokus på, hvordan DU kan få indflydelse på det politiske system.

Demokrati

Europaforum arbejder for en offentlig debat om EU-politik, der er baseret på, at EU er en integreret del af det danske demokrati og derfor en naturlig kampplads for forskellige politiske holdninger.

Fra arkivet: EP2024

Genhør vores debatter fra Europa-Parlamentsvalget 2024 – med 16 veloplagte kandidater fra alle 11 opstillede partier.