Europaforum
Risiko for udvanding af standarder - eller...?
Der findes en række følsomme områder, hvor det er svært at forestille sig kompromisser mellem de amerikanske og europæiske forhandlere, som ikke udvander de eksisterende praksisser og standarder i større eller mindre grad. Det er dog langt fra sikkert, at disse områder overhovedet vil indgå i den færdige TTIP-aftale, trods den omfattende offentlige debat.
Eksempler, der fylder meget i debatten, er:
- Europæisk miljø- og forbrugerlovgivning følger som regel forsigtighedsprincippet om, at produkter først skal tillades, hvis det er bevist, at de er uskadelige. Den tilsvarende amerikanske lovgivning følger oftest princippet om ”sound science”, hvor produkter som udgangspunkt er tilladt, hvis det ikke er bevist, at de er skadelige.
- EU tillader ikke import af amerikanske klorkyllinger (behandlet med klor for at dræbe bakterier) og hormonbehandlet kvæg.
- USA tillader ikke import af europæisk oksekød, som følge af problemer med kogalskab.
- Gensplejsede organismer (GMO) er almindelige i USA. I EU afgør hvert enkelt medlemsland selv, om det vil tillade GMO-produktion eller ej. EU har ikke noget generelt forbud mod import af varer med GMO, men hver enkelt type GMO (f.eks. hver enkelt majssort) skal tillades i EU til fødevarer/foder, hvis den skal importeres.
I nogle tilfælde handler kritikernes betænkeligheder om, hvad den konkrete aftale vil indeholde. I andre tilfælde handler de om, hvilken regulering eller afregulering EU eller USA vil gennemføre forud for aftalen, for at gøre det lettere at få en vidtgående aftale på plads. Og i atter andre tilfælde handler de om, hvilke ændringer af de eksisterende standarder der vil blive lagt op i fremtiden af det kommende reguleringsråd, når først aftalen er indgået.
Europa-Kommissionen har gentagne gange henvist til sit forhandlingsmandat og erklæret, at ingen niveauer vil blive sænket. Man kan dog forestille sig, at forskellige aktører vil tolke den færdige aftale på forskellige måder – og Kommissionens vurdering er ikke nødvendigvis identisk med Europa-Parlamentets. Da udfaldet af de enkelte forhandlingsrunder er hemmelige og kun audiovisuelle tjenester eksplicit er udelukket fra dem på forhånd, er det svært for Kommissionen at give skudsikre garantier for indholdet af den færdige aftale, da det vil afsløre udfaldet af dele af forhandlingerne.
Risiko for højere standarder
I USA begrunder nogle libertære debattører deres modstand mod TTIP med, at de frygter, at EU vil presse USA til at indføre højere standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og rettigheder for arbejdere, hvilket angiveligt vil skade virksomhedernes økonomi. Altså den stik modsatte bekymring af den, der præger modstanden mod TTIP i EU. Holdningen fylder dog ikke meget i den amerikanske debat, hvor forhandlingerne om TTIP i forvejen står i skyggen af TTP.
Billede: Public Domain via Pexels, https://www.pexels.com/
Eksempler, der fylder meget i debatten, er:
- Europæisk miljø- og forbrugerlovgivning følger som regel forsigtighedsprincippet om, at produkter først skal tillades, hvis det er bevist, at de er uskadelige. Den tilsvarende amerikanske lovgivning følger oftest princippet om ”sound science”, hvor produkter som udgangspunkt er tilladt, hvis det ikke er bevist, at de er skadelige.
- EU tillader ikke import af amerikanske klorkyllinger (behandlet med klor for at dræbe bakterier) og hormonbehandlet kvæg.
- USA tillader ikke import af europæisk oksekød, som følge af problemer med kogalskab.
- Gensplejsede organismer (GMO) er almindelige i USA. I EU afgør hvert enkelt medlemsland selv, om det vil tillade GMO-produktion eller ej. EU har ikke noget generelt forbud mod import af varer med GMO, men hver enkelt type GMO (f.eks. hver enkelt majssort) skal tillades i EU til fødevarer/foder, hvis den skal importeres.
I nogle tilfælde handler kritikernes betænkeligheder om, hvad den konkrete aftale vil indeholde. I andre tilfælde handler de om, hvilken regulering eller afregulering EU eller USA vil gennemføre forud for aftalen, for at gøre det lettere at få en vidtgående aftale på plads. Og i atter andre tilfælde handler de om, hvilke ændringer af de eksisterende standarder der vil blive lagt op i fremtiden af det kommende reguleringsråd, når først aftalen er indgået.
Europa-Kommissionen har gentagne gange henvist til sit forhandlingsmandat og erklæret, at ingen niveauer vil blive sænket. Man kan dog forestille sig, at forskellige aktører vil tolke den færdige aftale på forskellige måder – og Kommissionens vurdering er ikke nødvendigvis identisk med Europa-Parlamentets. Da udfaldet af de enkelte forhandlingsrunder er hemmelige og kun audiovisuelle tjenester eksplicit er udelukket fra dem på forhånd, er det svært for Kommissionen at give skudsikre garantier for indholdet af den færdige aftale, da det vil afsløre udfaldet af dele af forhandlingerne.
Risiko for højere standarder
I USA begrunder nogle libertære debattører deres modstand mod TTIP med, at de frygter, at EU vil presse USA til at indføre højere standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og rettigheder for arbejdere, hvilket angiveligt vil skade virksomhedernes økonomi. Altså den stik modsatte bekymring af den, der præger modstanden mod TTIP i EU. Holdningen fylder dog ikke meget i den amerikanske debat, hvor forhandlingerne om TTIP i forvejen står i skyggen af TTP.
Billede: Public Domain via Pexels, https://www.pexels.com/