Europaforum
Styrket økonomi
Centre for Economic Policy Research: Reducing Transatlantic Barriers to Trade and Investment (2013).
Centre d'Etudes Prospectives et d'Informations Internationales: Transatlantic Trade: Whither Partnership, Which Economic Consequences? (2013)
Ecorys: Study on "EU-US High Level Working Group" (2012).
Gabriel Felbermayer m.fl.: Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP): Who benefits from a free trade deal? Bertelsmann Foundation 2013.
Jeronim Capaldo: The Trans-Atlantic Trade and Investment Partnership: European Disintegration, Unemployment and Instability. Tufts University 2014.
Europa-Parlamentet har fået udarbejdet en gennemgang af Kommissionens, Ecorys og Bertelmann-studiets beregninger:
European Parliamentary Research Service: EU-US Transatlantic Trade and Investment Partnership. Detailed Appraisal of the European Commission's Impact Assessment (2014).
To meget kritiske rapporter om de optimistiske vurderinger af TTIP er:
GUE/NGL (Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet): Assessing the claimed benefits of the Transatlantic Trade and Investment Partnership. Austrian Foundation for Development Research 2014.
Rikard Allvin og Markus Larsson: I frihandelns goda namn. En genomlysning av debatten och forskningsläget om konsekvenserna av TTIP. COGITO & KATALYS 2015.
Centre for Economic Policy Research har lavet sin rapport om TTIP for Europa-Kommissionen. Her vurderes, at den mest omfattende udgave af TTIP vil give EU en øget omsætning på 120 mia. euro årligt, mens USA får 100 mia. euro årligt. Hvis hovedparten af forhandlingerne strander, og det ender med en ren toldaftale, er gevinsten kun på 20 mia. euro årligt for EU. Om disse tal er lidt eller meget i forhold til resten af økonomien, er en smagssag. EU’s samlede BNP er på ca. 12.000 mia. euro årligt.
Ifølge beretningerne vil der gå ca. 10 år fra TTIP træder i kraft til de potentielle årlige gevinster er realiseret. Nogle modstandere har misforstået dette og tror, at de nævnte mia. er den samlede gevinst, som bliver spredt ud over en 10-årig periode.
I debatten støder man somme tider på tilhængere af TTIP, som argumenterer med, at aftalen vil kunne give et bestemt ekstra årligt beløb pr. husstand; dette skal imidlertid tages med det forbehold, at gevinsternes mulige størrelse kan variere stærkt, alt efter hvordan man beregner dem, og at pengene ikke bliver fordelt ligeligt blandt de enkelte husstande i USA og EU.
De fleste økonomiske studier af TTIP bruger de såkaldte CGE-modeller (generelle ligevægtsmodeller), mens en enkelt bruger den såkaldte FN-model. Ligevægtsmodeller forudser generelt, at TTIP vil give øget økonomisk vækst og flere arbejdspladser. De er dog blevet kritiseret for ikke at forholde sig til konjunkturarbejdsløsheden.
Capaldo-studiet er som det eneste baseret på FN-modellen, der til forskel fra ligevægtsmodellerne inddrager konjunkturarbejdsløshed i beregningerne. Dette studie forudser, at TTIP vil føre til en række forskydninger af handelsmønstrene og beskæftigelsesgraden indenfor EU og USA, dvs. at nogle regioner vinder og andre taber på aftalen. Hovedkonklusionen er den opsigtsvækkende, at TTIP vil føre til lavere økonomisk vækst og faldende beskæftigelse i USA og EU som helhed. Studiet er dog blevet kritiseret for at være for uigennemskueligt til at man kan vurdere, om beregningerne holder vand, samt for ikke at medregne den positive effekt af de effektiviseringer, der oftest følger med en liberalisering af international handel.
Europa-Parlaments gennemgang anerkender brugen af ligevægtsmodeller, men påpeger samtidig en række metodiske problemer. Enhver beregning af en dyb handelsaftales konkrete betydning for fremtidens økonomi er nødvendigvis præget af usikre antagelser og kan derfor aldrig give en præcis forudsigelse. Vurderingen i Bertelsmann-studiet afvises som fuldstændig urealistisk.
Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/