Det europæiske enhedspatent
Hjemmesiden europaforum.dk blev oprettet og testet et par år før Europaforum blev etableret som en selvstændig forening. I denne testperiode dækkede vi debatten om det europæiske Enhedspatent. Det blev sendt til folkeafstemning i Danmark samtidig med Europa-Parlamentsvalget i 2014 og fik som bekendt opbakning fra et klart flertal af vælgerne.
Enhedspatentet er ikke en del af EU-samarbejdet, men har en indirekte tilknytning, da det kun vil gælde i EU-lande. I skrivende stund er det ikke trådt i kraft endnu. Da Storbritannien vil forlade EU i løbet af en overskuelig årrække, er det endnu uvist, hvad der kommer til at ske med Enhedspatentet. Den eksisterende aftale skal under alle omstændigheder ændres, da London ikke længere kan huse en af de planlagte specialdomstole. Aftalens nye udformning er svær at vurdere, før fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien er faldet på plads.
Her på siden kan du gense de vigtigste argumenter og modargumenter, som blev brugt forud for afstemningen i 2014.