TTP (Trans-Pacific Partnership)
TTP er en lignende aftale mellem 12 lande omkring Stillehavet, heriblandt USA. Denne aftale er færdigforhandlet nu og har fyldt en del i den amerikanske valgkamp.
TTP er en lignende aftale mellem 12 lande omkring Stillehavet, heriblandt USA. Denne aftale er færdigforhandlet nu og har fyldt en del i den amerikanske valgkamp.
Der findes en række følsomme områder, hvor det er svært at forestille sig kompromisser mellem de amerikanske og europæiske forhandlere, som ikke udvander de eksisterende praksisser og standarder i større eller mindre grad. Det er dog langt fra sikkert, at disse områder overhovedet vil indgå i den færdige TTIP-aftale, trods den omfattende offentlige debat.
I USA begrunder nogle libertære debattører deres modstand mod TTIP med, at de frygter, at EU vil presse USA til at indføre højere standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og rettigheder for arbejdere, hvilket angiveligt vil skade virksomhedernes økonomi.
Denne aftale forhandles mellem 23 medlemmer af WTO, heriblandt USA og EU på vegne af dets 28 medlemslande. Den handler om at liberalisere og give øget adgang til stort set alle markeder for serviceydelser, dog undtaget lufttrafik.
Denne frygt er som regel baseret på en erkendelse af, at bestemte lokale virksomheder i bestemte lande vil have svært ved at klare sig i en situation med øget international konkurrence.
Debatten på dette område minder meget om debatten om standarder for forbrugerbeskyttelse. USA går oftest efter minimumstandarder, mens EU oftest går efter maksimumstandarder.
Nogle tilhængere af TTIP kan beskrives som ”grundlæggende tilhængere, som dog er klar til at afvise aftalen under bestemte, ikke nødvendigvis klart definerede omstændigheder”. Andre kan beskrives som ”tilhængere, der på forhånd støtter aftalen i alle de tænkelige udformninger, den vil kunne få”.
USA har indført en højere grad af kontrol med finanssektoren efter finanskrisen og ønsker ikke at udvande denne. Omvendt er der i EU et ønske om at give europæiske banker lettere adgang til det amerikanske marked.
I nogle EU-lande er der bekymring for, om den færdige aftale vil indholde tilstrækkelig beskyttelse af navne på produkter fra bestemte geografiske områder.
Der findes efterhånden en række studier og rapporter om de mulige økonomiske virkninger af forskellige udgaver af TTIP.
(Mandattal for de enkelte grupper i valgperioden 2014-2019 står i parantes)
I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark: NOAH), der har brugt dette som argument imod TTIP.
Alle regeringer støtter TTIP på nær den græske Syriza-regering, som er lodret imod. Det er uvist, hvad der sker, hvis en færdig aftale bliver godkendt af Europa-Parlamentet og alle de øvrige 27 EU-lande men stemmes ned i Grækenland.
Ligesom alle andre bilaterale aftaler kan TTIP kritiseres for at gå imod de generelle bestræbelser på at sikre en fri verdenshandel i WTO. Men her har forhandlingerne i forvejen været kørt fast i det seneste årti.
Der er stor variation i forudsigelserne fra CEPR-rapporten, Bertelsmann-studiet og Capaldo-studiet.
Enhedslisten og Alternativet er ubetinget imod TTIP. Som følge af sin regeringsdeltagelse har SF tidligere officielt været ubetinget tilhænger af TTIP, men har senere skiftet holdning og er i dag imod aftalen. Alle andre partier i Folketinget går ubetinget ind for TTIP og støtter eller accepterer ISDS.
Forhandlerne lægger op til at inkludere klausuler i TTIP, som skal sikre imod diskrimination, når serviceydelser bliver overladt til private virksomheder, som led i en privatisering eller udlicitering.
Forhandlerne lægger op til at etablere et reguleringsråd, der skal koordinere fremtidig lovgivning om regulering i USA og EU på de områder, der bliver dækket af TTIP.
Hvis TTIP vedtages, bliver det muligvis lettere at få Kina, Indien, Brasilien etc. til at tilpasse sig de nye fælles standarder, som derved bliver ”guldstandard” på verdensplan. Det kan være til gavn for miljø og forbrugersikkerhed globalt.
I Europa er fagforeningerne delte i spørgsmålet om TTIP, da de på den ene side ser frem til flere arbejdspladser men samtidig er imod ISDS – og i nogle lande også frygter øget konkurrence. I Danmark og resten af Norden er fagforeningerne mere positive end gennemsnittet i EU og langt de fleste støtter aftalen.
Forhandlerne har lagt op til at inkludere en ISDS-ordning i TTIP – som i mange andre handelsaftaler. Dette giver udenlandske investorer ret til at anlægge sag mod stater, hvis de diskriminerer til fordel for hjemlige virksomheder, eksproprierer de udenlandske virksomheders investeringer uden rimelig grund og passende erstatning, eller indfører lovgivning, der fører til ”indirekte ekspropriering”.
Langt de fleste erhvervsorganisationer og virksomheder i både EU og USA bakker helhjertet op om TTIP. Det gælder også Dansk Industri, som vurderer, at deres medlemmer har klare fordele af TTIP.
Det giver virksomhederne en højere grad af beskyttelse, end hvis de skal anlægge sag ved nationale domstole – og en større ensartethed i sagsbehandlingen.
Konsekvenserne for verdenshandelen vil variere meget, alt efter ambitionsniveauet i den færdige aftale. Nogle aktører anbefaler en ”beskeden” aftale, som primært består i at fjerne de resterende toldsatser, for at undgå risikoen for svækkede minimumsstandarder.